Løbner.dk the intrinsic corner of los interwebs…

29Sep/050

Her går det fint, her går det dejligt

Tja nu er der snart eksaminer, selvom jeg næsten kun synes at have overstået min studentereksamen.
Men ellers kan jeg kun sige at alt går som det skal, og at jeg er meget tilfreds med mit valg af studie. Vi laver masser af utrolig interessante ting, og alle relateret til computere, hehe.

Mit skema for 1. kvarter, som er den første fjerdedel af studieåret, ser sådan her ud. Og det er jo meget passende, selvom der godt nok kun fremgår 28-29 lektioner af skemaet, bruger jeg også ca. 30 timer hjemme foran bøgerne/computeren.
Men så længe det er sjovt, så er det jo fint.

CPUTemp©
På et andet plan så har jeg fået mit SpeedStep til at virke med AC-tilslutningen sat til. Det gjorde den ikke før, hvilket resulterede i, at hver gang jeg satte strøm til, så blev computeren overophedet.
Jeg har i øvrigt også skrevet dette lille script, som måler CPU'ens temperatur. Det gjorde jeg selvfølgeligt for at kunne måle min temperatur. Fordi for at gøre det, så kunne jeg ikke undgå at skulle installere et eller andet vold-stort program. Og det var typisk et program, der kunne lave grafer og tegne og komme med råd om mit sexliv, osv... og det var lidt overkill, bare for at måle temperaturen.

26Apr/050

Endelig…

Eftersom den store dag snart oprinder, så er man begyndt at gøre status(det er så zmart) Og det viser sig at, det rent faktisk er et godt tidspunkt at stoppe på. Rent karaktermæssigt kunne det selvfølgelig godt være bedre, men set udfra at den generalle udvikling på gennemsnits-grafen, har været degressiv, så tror jeg det bedste tidspunkt er nu!
Jeg har også på nuværende tidspunkt, afleveret min sidste aflevering(hurra :D), samt fået en karakter for min SSO. Den blev ikke så god, min lærer mente jeg skulle have lavet noget med en sammenligning, da det fremgik af min opgave titel... ¯\(º_o)/¯ ... hvad ved jeg??
Og min nyligt afleverede IT-rapport, som skal forsvares ved mundtlig eksamen til maj, er også blevet afleveret. Det viste sig her at, det at lave et Website var tilstrækkeligt, og siden var endda ikke engang vildt god.
Du kan hente mit IT-projekt, såvel som min SSO, som .pdf her under downloads.

Tagged as: No Comments